HISTORIE

Advokat Steen Thomsen var i 2004 med til at grundlægge ADLEX Advokater. ADLEX Advokater arbejdede dengang primært med andelsboligforeninger og ejerforeninger, herunder administration af disse. I takt med at denne aktivitet gradvist blev forøget, blev ADLEX Ejendomsadministration dannet som en selvstændigt administrationsvirksomhed i 2008.

Pr. 1. januar 2009 overtog ADLEX Ejendomsadministration en portefølje af Andelsboligforeninger samt medarbejdere fra den mere end 50 år gamle administrationsvirksomhed Rørbeck & Saucant. Virksomheden fortsatte under navnet ADLEX Ejendomsadministration. I 2012 kunne selskabet fejre 50 års uafbrudt samarbejde med hele 2 andelsboligforeninger, som begge var stiftet i 1962. En bedrift, som vi er meget stolte over, da vores målsætning er at skabe langsigtede relationer til vores kunder.

Pr. 1. maj 2016 indgik ADLEX Ejendomsadministration samarbejde med Advokat Bonnie Mürsch om overtagelse af hendes foreningsportefølje med 50 ejendomme. Virksomheden fortsatte under navnet ALEX-MÜRSCH Ejendomsadministration A/S.

Pr. 1. juni 2016 administrerer ADLEX-MÜRSCH Ejendomsadministration 4.000 boligenheder fordelt på over 100 foreninger. Samlet administrerer vi ejendomme til en værdi af 5,0 mia. kr. med en årlig omsætning på 200 mio. kr. Vi benytter os af de mest moderne og effektive IT-løsninger, hvilket kommer kunderne til gavn gennem lave priser og højt serviceniveau.